Forside
Aktuelt
Kontakt
Sitemap
Markedsovervågning
Standarder
Brug af cookies
English
 

Frivillige mærkningsordninger

Der findes en lang række frivillige mærkningsordninger for byggevarer, der skal dokumentere, at produkterne lever op til kravene i bygningsreglementet og fra Dansk Standard eller de europæiske krav. De virksomheder, der frivilligt har tilmeldt sig en af disse kontrolordninger, får af en uvildig instans kontrolleret og godkendt, at deres byggevarer opfylder de relevante krav og standarder på området.

 Betonvare Kontrollen (BVK)Betonvarekontrollen (BVK)
Betonvarekontrollen er en kontrolordning for brugere og producenter af betonvarer, f.eks. afløbsrør og -brønde, belægningssten og betontagsten. Fabrikker, der er tilsluttet BVK-ordningen, får udtaget prøver fra deres varelager for at dokumentere, at de opfylder de gældende krav og standarder på området.
 Dansk Murstens KontrolDansk Murstenskontrol
Dansk Murstenskontrol er en frivillig kontrolordning, som er dannet af virksomheder, der fremstiller mursten. Ordningen kontrollerer, at produkterne opfylder Dansk Standards krav til murværkskonstruktioner.
 Dansk Mørtel KontrolDansk Mørtelkontrol
Dansk Mørtelkontrol kontrollerer, at mørtelproducenternes produkter lever op til de europæiske regler.


Hvad for andre mærkningsordninger for byggematerialer findes der?
Ud over de nævnte ordninger findes der en tredje slags ordninger, der typisk stiller en række krav til produkterne, som ligger ud over lovgivningens krav. Det kan f.eks. være krav til kvaliteten eller til produktets miljøvenlighed.

 Svanen og BlomstenMiljømærkerne Svanen og Blomsten
Svanen og Blomsten er henholdsvis det nordiske og det europæiske miljømærke. Hvis du vælger produkter, der er mærket med Blomsten eller Svanen, har du en garanti for, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags, at kvalitet og funktion er mindst lige så god som andre produkters, og at byggevaren ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.
 Dansk Indeklima Mærkning (DIM)Dansk Indeklima Mærkning (DIM)
Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en frivillig mærkningsordning for byggevarer og produkters påvirkning af indeklimaet. Indeklimamærket er fælles for Norge og Danmark. Formålet med indeklimamærkningen er at forbedre indeklimaet i bygninger ved dels at give producenterne et redskab til at udvikle mere indeklimarigtige produkter, dels at give forbrugerne et redskab til at udvælge mere indeklimarigtige produkter.
 Dansk Vindues Certificering (DVC)Dansk Vindues Certificering (DVC)
Dansk Vindues Certificering er en uvildig kontrolordning for cirka 70 vinduesproducenter. Ordningen skal sikre, at de mærkede vinduer og yderdøre lever op til en række minimumskrav til materialekvalitet og udformning.
 Dansk Dør Kontrol (DDK)Dansk Dør Kontrol (DDK)
Dansk Dør Kontrol (DDK) er en frivillig kontrolordning for en række danske producenter af døre. Teknologisk Institut står for at kontrollere, at produkterne fra de tilsluttede virksomheder lever op til de krav til kvaliteten, som ordningen har fastsat.
 Dansk Trappe Kontrol (DTK)Dansk Trappe Kontrol (DTK)
Dansk Trappe Kontrol er en kontrolordning for træ- og ståltrapper, som er etableret af Dansk Trappe Fabrikantforening. Alle DTK-mærkede trapper skal leve op til en række krav til kvaliteten. Teknologisk Institut står for at kontrollere, at de virksomheder, der er med i ordningen, opfylder kravene.

 

Andre kontrol- og godkendelsesordninger:

  • Termorudecertificering
  • Træelementkontrollen (TK-ordningen)
  • Dansk Imprægneringskontrol (DI)
  • Godkendelsesordning for klima- og varmepumpeanlæg
  • Teknologisk Instituts kontrolinstans for gasservice, kloak og vvs (TIK)
  • Repton (kontrol af cementmaterialer til reparation af beton)