Attestering af overensstemmelse
Byggevaredirektivet foreskriver 6 niveauer for attestering af overensstemmelse. Producentens egen produktionskontrol er obligatorisk for alle niveauerne.
Dette attesteringssystem og niveauerne er besluttet af medlemslandene i EU, ligesom beslutningen om indplacering af produktfamilier i de enkelte attesteringsniveauer er en fællesbeslutning i EU.
Attesteringsniveauet for den enkelte byggevare er beskrevet i den harmoniserede produktstandard.
Udover producentens egen obligatoriske produktionskontrol omfatter attesteringsniveauerne følgende :
1+ Certificering af selve byggevaren med stikprøveudtagning på fabrikken
1 Certificering af selve byggevaren.
2+ Certificering af produktionskontrollen
2 Kontrol af produktionskontrollen
3 Typeprøvning foretaget af et notificeret laboratorium
4 Typeprøvning foretaget af producenten.
| EU-kommisionens nr.system | 1+ | 1 | 2+ | 2 | 3 | 4 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Opgaver for producenten | ||||||
| Fabrikkens produktionskontrol | X | X | X | X | X | X |
| Typeprøvning | X | X | X | |||
| Fabrikantens supplerende afprøvning af prøver, der er udtaget på fabrikken efter en fastlagt afprøvningsplan | X | X | X | |||
| Opgaver for det notificerede organ | ||||||
| Typeprøvning | X | X | X | |||
| Certificering af produktionskontrol | X | X | X | X | ||
| Overvågning af produktionskontrol | X | X | X | |||
| Audittest af stikprøver | X |
Et notificeret organ bliver godkendt af myndighederne i det enkelte land. Landet meddeler dette til EU kommissionen der tildeler organet et identifikationsnummer. Det notificerede organ er hermed godkendt over hele Europa. Dette identifikationsnummer bruges på CE mærket
I Danmark er det DANAK, der notificerer organer (godkendelsesinstitutioner) overfor EU-kommissionen